Sverige 26. September 2002

Kære Hr. Chopra!

Mit navn er Marja S, og jeg er ejer af web-sitet Kundalini Netværk og Information i Sverige, hvor jeg informerer om farerne ved kunstige spirituelle øvelser.
Jeg har på din hjemmesides brugerkontakt læst dit svar i "Meditation & Kundalini" til mennesker, som er bekymrede om farerne ved meditation. Jeg modtager selv mails fra mennesker, der har læst indlægget og som har taget skade af kundalini ved meditation.
Jeg har i alt modtaget over 300 mails fra mennesker kloden rundt, som er blevet skadet af kundalini ved uheldige former for meditation, især transcendental meditation og chakra meditation, yoga, rebirthing, pranayama, holotropisk åndedrætsterapi mm.
Jeg har selv haft dårlige erfaringer med rebirthing, og min historie kan læses på hjemmesiden.

Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over dit svar, da jeg for fuld tid har studeret østlig filosofi om spirituelle øvelser og kundalini siden min rejse til Indien 1993, og jeg kender ganske godt din og andre østlige guruers holdning til det område.
Men jeg har et ønske om, at du og andre guruer og lærere, i forhold til hvad i underviser i, ville vise noget ansvarlighed. De, som er blevet skadede af farlige kunstige øvelser, har ingen at gå til, når de rammes af voldsom kundalini energi. Når de er blevet psykotiske eller psykisk syge vender guruen dem ryggen og siger at det er deres personlige karma. For mig at se er det en ubarmhjertig holdning. Det er min klare mening, at det er disse farlige, kunstige øvelser, som forårsager psykoserne samt de mentale og kropslige sygdomene.

I løbet af mine ti års fuldtidsstudier i kundalini, har jeg fundet frem til, at der ifølge tibetanerne var to veje til oplysning:
Den første var et stille liv i et kloster, hvor man overholdt klosterregler og moralske bud, altså opførte sig uangribeligt, gjorde gode gerninger, forsagede materielle interesser og stræbte efter indre fred. På denne måde ville man til sidst kunne opnå befrielse.
Den anden vej blev kaldt "den direkte" og var en rent intellektuel metode, som befriede alle der praktiserede den for alle love og begrænsninger. Man kunne opnå denne frihed gennem kunstig spirituel træning som ved åndedrætsøvelser, yoga og meditation.
Men denne vej blev betragtet som værende yderst farlig. Den var som hvis man, i stedet for at følge en sti, der langsomt snor sig op mod bjergets tinde, forsøgte at klatre direkte over klipper og kløfter udelukkende med hjælp fra et tyndt reb. Selv den dygtigste klatrer kunne blive ramt af en pludselig svimmelhed og han ville da som en overmodig bjergbestiger falde og brække ryggen. Herved mente tibetanerne et frygteligt spirituelt fald, som førte til den værste slags perversiteter og den største forvirring. Man ville ende på et "dæmonisk" plan: i stedet for at nå "den totale frigørelse" ville man blive skør. Der var blevet banket på døre som der ikke skulle have været banket på.

End ikke i den gamle hemmelige tibetanske litteratur kan man finde den oprindelige kundskap om disse øvelser. Øvelserne blev udelukkende givet mundtligt fra mester til discipel, og fortolkningerne varierede ikke kun fra sekt til sekt, men også fra mester til mester. I Den Tibetanske Dødebog, som kan læses som en "indvielsesproces", advares aspiranten på den spirituelle vej om ikke at følge de "slørede lys" i dødens rige. Disse lys kom fra de usalige ånders verden, og man opnår ikke frigørelse, hvis man fanges der. Mere herom kan læses i min artikel "Besættelse -Overtro eller Virkelighed?" på hjemmesiden.

Efter min overbevisning er kunstige spirituelle øvelser som yoga og meditation altså farlige.
Jeg har også studeret kosmologi, bøger om et nyt verdensbillede, skrevet af en dansker, Martinus, der, som følge af en naturlig udvikling, opnåede kosmisk bevidsthed i 1921, uden nogen former for kunstige øvelser. Han advarer mod disse kunstige metoder, fordi risikoen for kortslutninger i hjerne og nervesystem er for stor.
Han skriver følgende om forsøg på at nå frem til højere stadier af bevidsthed:
"…Det er en 'højspændingstilstand', og hvis ikke de rette menneskelige kvalifikationer er til stede i bevidstheden kan den medføre de forfærdeligste former for 'kortslutning' og 'brand' i bevidstheden. Den store fødsel er ikke noget, man kan jage efter, ligesom man kan jage efter et embede eller en ordensdekoration." (Kosmiske glimtar kap. 5)

Din egen landsmand, Gopi Krishna, har i sin bog "Living with Kundalini" beskrevet sit eget helvede og oplevelserne af "ilden", som ifølge ham var forårsaget af meditation og yogaøvelser.

Ville det ikke være mere rimeligt at fortælle mennesker at der er farer og lade dem tage deres egen afgørelse om de vil tage risikoen i forsøget på at opnå højere bevidsthed?
Kan du virkelig med god samvittighed hævde at meditation og yoga er risikofrit?

Jeg håber at vi kan have en åben dialog om dette emne og at du vil have modet til at offentliggøre hele dette brev på din brugerkontaktside, da mennesker skriver til mig når de ikke kan få tilfredsstillende svar fra dig og andre guruer. Mange af dem lider frygteligt og deres liv er skudt i sænk af følgevirkningerne af kunstige spirituelle øvelser.
Dette brev vil også kunne læses på Kundalini Netværk og Informations svenske hjemmeside under "personal stories"

Bedste hilsener
Marja S
Kundalini Nætverk & Information Sverige

SVAR FRA DEEPAK CHOPRA

Kære Marja!

Jeg er sikker på at du er meget oprigtig i din bekymring for kundalinioplevelser, men de meditationsøvelser, som jeg opfordrer folk til at praktisere, er ikke alene sikre, men frembringer også integration mellem krop og sind samt skaber balance og mental sundhed. Antallet af mennesker med kundalinierfaringer, som har kontaktet din hjemmeside, indikerer ikke nogen årsagssammenhæng mellem disse erfaringer og nogen af de praktikker, du nævner.

Kundalini er ikke noget vi burde være bange for. Vi ville slet ikke være fysiske levende og bevidste, hvis det ikke fandtes. Kundalini er det, som bringer vores øjne til at se, vores sind til at tænke og vore celler til at fungere. Det er evolutionens naturlige kraft, som de højere bevidsthedsstadier udfolder. Som sådan er det sandelig noget man skal have respekt for og ikke forholde sig lemfældigt til. Så, som allerede sagt, anbefaler jeg ikke øvelser, som specifikt sigter mod en forceret vækning af kundalini uden ordentlig vejledning.
Nu vil enhver meditationsform eller spirituel praksis, som baserer sig på oplevelsen af fred og opmærksomhed på selvet gennem stilhed, ikke forcere kundalini opad. Ved at afkode prægninger og begrænsninger i krop og sjæl, vil disse øvelser muliggøre en vækning når personen er naturligt klar til det og således vil oplevelsen forløbe lettere og mere glat. Dermed siges ikke at din vej til oplysning vil forløbe smertefrit i enhver forstand, når blot du begynder at meditere. Vi har alle hver især vores unikke historie som vi bærer på, og at rede prægningerne ud vil blive en meget forskellig oplevelse fra person til person: det er typisk at komme ud for en del forhindringer på vejen, det er en del af den menneskelige udvikling. Den fysiske proces med at vokse op som barn er også undertiden smertefuld, men det betyder ikke at vi skal være bange for den kraft, som får væksten til at finde sted.

Kundalini er bare livsenergi og tilfældigvis indeholder Martnus' spontane vækkelse, som du refererer til, alle de klassiske karakteristika ved en kundalinioplevelse: varme, snurren og ubevægelighed. Alle spirituelle traditioner kloden rundt har forstået, respekteret og anvendt kundalinikraften, ikke bare i Indien: Kelterne, Ægypterne, indianerne, kabbalister, mayaer, gnostikere, sufier, taoister og buddhister har alle på en sikker måde gennem hundreder eller sågar tusinder af år kunnet lede kundalinikraften.
De farlige tibetanske øvelser du skrev om er for esoteriske til at de kan anses for et problem, da ingen kender til dem i Vesten. Dit kendskab til den tibetanske visdom er meget usædvanlig for ikke at sige helt unik. De tibetanske munke udførte i udstrakt grad meditation i klostrene, de øvede sig ikke blot i at være venlige. Min forståelse er, at Mahayana buddhismen i Tibet har en viden om kundalini som er meget lig den man kan finde i den vediske tradition, som den udspringer fra.

MIT SVAR

Kære Hr. Chopra!

Tak fordi du bragte mit brev og dit svar på det på din hjemmeside. Jeg har nogle kommentarer til dine svar:

Du skrev:
"Antallet af mennesker af mennesker med kundalinierfaringer, som har kontaktet din hjemmeside indikerer ikke nogen årsagssammenhæng mellem disse erfaringer og nogen af de praktikker, du nævner."

Jo, de gør. Jeg har lige bragt nogle få af de hundreder af historier som jeg har modtaget. De har mange af -hvis ikke alle- symptomerne beskrevet på vores hjemmeside under "kundalinisymptomer". Mange af disse mennesker har lidt under disse forfærdelige symptomer eller kortslutninger gennem 20-30 år, og der er også mange, som har begået selvmord, fordi "varmen" blev umulig at leve med eller de indre stemmer for skræmmende at lytte på. De blev sindssyge. Jeg ville ikke kalde deres frygtelige oplevelser for "et par forhindringer på vejen". Alle de kundalinisymptomer som er opregnet på vores hjemmeside kan genfindes som mulige komplikationer i indiske bøger om kundalini, så det er ikke noget vi her i Vesten har opfundet. Ingen har fundet en kur mod disse komplikationer.

"Kundalini er ikke noget vi burde være bange for."

Efter min mening giver Martinus det bedste og mest logiske forklaring på "den mystiske kundalini". Du skriver, at kundalini er "bare livsenergi", men i Indien forstås det også som seksualkraft. Martinus skriver, at vi alle er elektriske væsener og at alle bevidsthedsniveauer er elektriske. Livsenergi er, ifølge Martinus, elektrisk energi, og alle som har haft en kundaliniproces kan forsikre om, at han har ret. Deres oplevelse er, at have fået tusinder af volt igennem kroppen. Det er en elektrisk kortslutning i hjerne og nervesystem, som forårsager de ukontrollable varme- og ildfornemmelser i kroppen.
Følgerne af dette er, ifølge Martinus, indre skader på sanser og sind, som det kan tage flere liv at bringe i orden. Han advarer kraftigt imod spirituelle øvelser og anbefaler kun den sikre vej: at praktisere kunsten at være et godt menneske, som er en glæde og velsignelse for sine omgivelser og helheden. Denne adfærd vil lede os sikkert og roligt til moralsk modenhed til kosmisk bevidsthed.
Denne vej vil naturligvis tage mange liv og ikke lyde så interessant for nutidens mennesker, fordi mange ønsker at finde genveje, selvom de kender til de risici, som følger med. Faren for at se lyset for tidligt, før vores hjerne og nervesystem er tilstrækkeligt udviklede, er stor. Vi leger med højspænding, og vi må vænne os til lyset, før vi er i stand til at bære det. Den eneste vej til kosmisk bevidsthed er at fuldstændigt overvinde sin egen lavere mørke natur. Jeg har læst Martinus' Livets Bog, og der har jeg fundet svarene på vores udvikling.
Vi er på vej til at blive "lysvæsener" og den dyriske seksualitet vil degenerere og efterhånden tage en ny form. Vi vil ikke til evighed optræde som mænd og kvinder. Transformation er i gang og vi befinder os i en polforvandling til at blive seksuelle væsener med begge poler - den mandlige og den kvindelige - i balance dvs. et tredje "køn". Men vi kan ikke fremprovokere den forvandling med nogen form for kunstig spirituel metode, fordi det er en organisk spirituel proces.

Med de østlige kundalini praktikker forsøger man at forene Shakti og Shiva, men meget få mennesker forstår i dag hvad formålet med det er og hvad det betyder. Man forsøger at forcere den primære pol - "den hvide kobra", hvidt elektrisk lys i rygraden - op for at nå den sekundære pol som findes i hjernen ved at praktisere yoga, meditation og åndedrætsøvelser.

Martinus forklarer i sine bøger:
Vi vil, som jeg skrev, ikke altid forblive mænd og kvinder. Transformation vil skride frem. Den maskuline pol hos manden og den feminine pol hos kvinden har deres "udløsnings-centre" i seksualorganerne, mens den modsatte pol har sit udløsningscenter i hjerneorganerne. Disse centre er stadig i det jordiske menneske stærkt adskilt. Gennem lang tids udvikling fremkommer en forbindelseslinie mellem disse to centre. Dette kan ikke fremskyndes ved nogen form for øvelser, fordi det er en organisk spirituel proces, som skrider frem gennem vores humane sympatier og gerninger mod vores næste. Med "spirituelle øjne" vil forbindelserne kunne ses som glitrende spirer, tynde skinnende rør, som skyder ud fra begge centre, og når de gennem rygraden møder hinanden i hjerteregionen skabes en øjeblikkelig kontakt. Det betyder: "...at det skønneste i kvindens feminine og mandens maskuline mentale naturer og fysiske linier er forenet til en guddommelig sammensætning i ét væsen." (Livets Bog II, §361)

Mennesket er hermed blevet eet med sit højeste selv, Gud, og opnår permanent kosmisk bevidsthed. Det bliver et "kærlighedsvæsen", som elsker alt og alle uden undtagelser. Dette skal ikke forveksles med hvad vi kalder at "blive forelskede", men er en højere form for kærlighed.
"Alt er nu indlemmet i det sympatiske anlæg, alt er flammer af den allerhøjeste ild. Og først da er jordmennesket blevet til det virkelige menneske." (Livets Bog V, §1935).
Mennesket kan da bevæge sig ind og ud af den åndelige verden efter ønske og behov, og har ikke længere brug for at blive født af kvinder. Denne udvikling sker stilfærdigt og upåagtet gennem adskillige liv.
For at komme i kontakt med den højeste form for åndelig energi i universet, "kærlighedsenergien", må man selv vibrere på denne høje frekvens. Først da genkender "kærligheden" eller Gud sig selv. Der er ikke nogen genveje!

" Alle spirituelle traditioner kloden rundt har forstået, respekteret og anvendt kundalinikraften, ikke bare i Indien: Kelterne, Ægypterne, indianerne, kabbalister, mayaer, gnostikere, sufier, taoister og buddhister har alle på en sikker måde gennem hundreder eller sågar tusinder af år kunnet lede kundalinikraften."

Ja, mange har forsøgt at finde genveje, men hvor er resultaterne? Hvis mennesker i tusinder år kloden rundt har stræbt og udført kunstige øvelser, hvorfor har verden da ikke gjort fremskridt og udviklet sig til et bedre sted at være? Hvor er alle de oplyste mennesker? Det ypperste formål og mening med alle åndelige discipliner, inklusiv meditation, er oplysningens niveau, hvor mennesket "elsker sin næste som sig selv" og bliver "et menneske i Guds udtrykte billede."
Det enkle svar er, at ikke mange har opnået oplysning ad den vej, og heller ikke mange vil komme til. Moralsk modenhed kan ikke opnås gennem meditation eller yoga, men kræver daglig træning i hverdagens virkelighed.
Det er ikke svært at se, at der er langt flere vrag, som er ladt tilbage på meditationens og den spirituelle yogas vej, end der er oplyste mennesker.
Jeg er ikke helt enig med alt som Gopi Krishna skriver, men jeg vil slutte mit brev med et godt citat fra hans bog "The Awakening of Kundalini":

"Lad os undersøge denne vanskelige 'forening' nærmere (foreningen mellem den individuelle sjæl og den universelle ånd eller bevidsthed, eller Gud, min note, M.S.). Ud af de mange millioner som har praktiseret de meditative teknikker fra yoga-traditionen, hvor mange har så i vesten opnået udvidet bevidsthed? Hvor mange har nået velsignelsens stadium og den spontane strøm af højere visdom som alle dage har været forbundet med dette hellige projekts fuldbyrdelse? Hvor mange har offentliggjort deres spirituelle oplevelse for at bibringe andre søgende et glimt af det transcendentale niveau og for at inspirere andre og give vejledning? I Indien kan antallet af oplyste gennem de sidste hundrede år tælles på en hånds fingre."

Den eneste sikre vej til kosmisk bevidsthed er uselviskhedens, eller som anbefalet i Bhgavad Ghita, Nishkam Karma, gennem handling at tjene Gud uden tanke på egoet.
Man kan ikke springe fra barn til voksen på det fysiske niveau, og man kan ikke blive et "væsen af kærlighed og lys", hvis der er selviskhed og mørke tilbage i sindet.

Med venlig hilsen

Marja S
Kundalini Nætverk & Information Sverige

...VENTER PÅ SVAR...!
ENDNU!

Tillbaka till Kundalini berättelser