Qigongens historie

Som med den indiske yogalære hersker der stor usikkerhed om, hvor langt tilbage i tiden man skal for at finde qigongens rødder. Fortalerne for begge lærer hævder, at den mundtlige tradition kan gå tilbage til flere tusinde år f.Kr.

Qigong og tai chi, som fra begyndelsen var en kampsport, har sin rod i shamanismen, og de tidligste qigonglignende øvelser i Kina var de forhenværende kinesiske shamaners dyredanse. Visse af qigongs bevægelser og stil er stadig inspireret af forskellige dyrs bevægelser såsom tiger, leopard, drage, slange og trane.

Omkring Kristi fødsel gjorde buddhismen sit indtog i Kina fra Indien og blev hurtigt meget populær og udbredt. Det blev en ny æra for qigongens udvikling. Den blandedes med den buddhistiske lære og de religiøse indiske meditations-, yoga og åndedrætsteknikker. Dette gav qigongøvelserne en åndelig dybde. De blev kun udført i buddhisttemplerne, og målet med dem var rettet mod "Buddhaskab", dvs at blive oplyst, opnå nirvana, blive "udslukt" og befriet fra genfødslens hjul og den jordiske lidelse.

Dermed blev qigong en hemmelig lære, som kun blev givet til specielt udvalgte elever, og skrifterne blev holdt i strengt hemmelig forvaring i klostrene. Øvelserne blev aldrig givet til lægmænd. Det er først i 1900-tallet, at de åndelige qigongøvelser er blevet tilgængelige for en bredere almenhed.

Udover denne qigongmetode udvikledes der siden flere forskellige forgreninger, og i dag findes der over 2000 forskellige slags. Metoderne kan være nærbeslægtede men også være meget forskellige, beroende på hvordan de er påvirket af tibetanske, indiske, japanske eller andre religioner.

Under Mao Zedongs kommunistregime blev de forbudt, og udøverne af de qigongmetoder, man sagde kunne give overnaturlige kræfter, blev forfulgt og sat i fængsel. Men en forenklet variant, kaldet "folkegymnastik", var dog tilladt. Men siden 70'erne er udbredelsen af alle mulige qigongmetoder øget enormt og er blevet spredt til vesten i takt med et stadig mere åbent Kina. De tidligere så hemmeligt opbevarede skrifter er blevet offentliggjort og spredt ud.

Nu lærer man metoderne på weekendkurser, og man kan blive qigongunderviser uden dybere viden om disse øvelsers egentlige sigte, mål og risici. Teorierne om qigongens udspring og sigte varierer desuden fra forfatter til forfatter, hvilket gør det svært at skaffe sig et rigtigt billede af den urgamle tradition.

Hvad er qigong?

Ordet qi har i den kinesiske filosofi været udtryk for luft, tåge, sky eller åndedrag og fik betydningen "ånde" eller "livskraft". Qigong er en traditionel form for alternativ psykoterapi i de østerlandske kulturer, og de forskellige metoder mener man fungerer som nøgler, der åbner døre til eller "tilkobler" universets større energi. I den kinesiske medicin mener man, at menneskets krop har meridianer, eller energikanaler, hvorigennem qi-kraften strømmer.

Qi siges at være en subtil kraft, der er ikke-fysisk, men anses også for at være såvel jordisk og materiel, som himmelsk og immateriel. Den går indad, og det er derhen, man forsøger at kanalisere energien. Gong betyder vedholdende og ihærdig øvelse eller koncentration. Qi mener at være grundlaget for vor fysiske og psykiske sundhed, og ved at tage qi, altså livsenergi, ind i kroppen og afbalancere den, så øges vor vitalitet og mentale sundhed.

Man forudsætter en bevidsthed, som adskiller sig fra vor sædvanlige materielle opfattelsesevne hos den, der udøver qigong, og denne må være både opmærksom og centreret. Åndedrætstekniker, for at styrke og øge qi-energiens cikulation, forskellige kropsbevægelser og meditativ stilhed, udgør grundlaget i de fleste qigongøvelser, men afvigelser forekommer.

Åndedrætsøvelserne i yoga hører til de farligste øvelser og har vist sig at forårsage mange fysiske og psykiske sammenbrud i såvel pranayama og de i dag så sædvanligt forekommende "frigørende åndedræt" (rebirthing) og holotropisk vejrtrækning.

Qigongens fortalere i dag mener, at øvelserne fører til øget koncentrationsevne, øget præstationsevne, bedre stress-tolerance, evne til afslapning og derved mindre muskelspænding, øget velbefindende, bedre søvn og-forbedring af kroppens egne lægende processer samt et stærkere immunforsvar. Men hvad de ikke fortæller, og måske heller ikke ved, er at det oprindelige sigte med øvelserne i qigong, meditationen og åndedrætsøvelserne, er at forsøge at opnå overnaturlige evner og kræfter, som f.eks:

• Clairvoyante evner dvs at kunne skue ind i åndeverdenen.
• Gennem tankekraft at kunne manipulere, ødelægge, forvrænge og flytte fysiske objekter.
• At blive herre over materien og naturkræfterne som feks. regn og vind.
• At skue ind i og kunne forudsige fremtiden samt genopleve fortiden.
• Tankelæsning og telepati.
• At kunne udstråle energi fra sine hænder og krop med viljekraft.
• At gøre kirurgiske indgreb blot ved at bruge psykisk kraft.
• Kunne forsinke aldringen.
• Blive usårlig og uovervindelig.
• At kunne kontrollere andre psykisk og endda kunne dræbe med tankekraft.
• At opnå en højere bevidsthed, dvs blive åndelig oplyst og blive eet med universets al-sjæl Tao, Brahman, Gud - og opnå "moksha" eller nirvana, hvilket indebærer befrielse fra genfødsel og al jordisk lidelse.

Om de østlige religiøse traditioner og de skjulte hemmeligheder bag disse øvelser mangler den materialistisk tænkende vesterlænding ethvert kendskab. Og i dag markedsføres altså qigong som en ufarlig "helsegymnastik", hvor man kan opnå balance og sundhed. Fortalerne taler om "videnskabelige beviser" for bedre helbred, men ingen har kunnet underbygge dette med nogen dokumentation.

Mennesker oplever ofte i begyndelsen af qigong, tai chi og yogaøvelser en positiv forbedring af sin almentilstand. Men på brøkdelen af et sekund kan dette velbefindende for mange qigongpraktiserende forandres til sygdom og kaos. Også de der begynder at motionere på almindelig måde oplever hurtigt en almen konditions- og helbredsforbedring, men mig bekendt er ingen blevet syge af "Friskis & Svettis" (alm. gymnastik og jogging).

Den balance og sundhed, som man håber at opnå med sine qigongøvelser, har i stedet for mange mennesker ført til svære lidelser. Man kan nemlig blive både fysisk og psykisk syg af øvelserne.

Qigongsygen - hvad er nu det?

Hvis qigong var så sundt, så burde det kinesiske folk høre til de sundeste i verden, eftersom de har haft adgang til denne helbredsmetode i mindst 2000 år, men det er ikke tilfældet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør ca. 5 millioner af hjertesygdomme i Kina og Indien. De psykiske sygdomme øger lige meget i Kina som i den øvrige verden og vil ifølge WHO's beregninger stige til 17,4% inden år 2020. Næsten 200.000 kinesere begår selvmord hvert år.

Nu er der for første gang udkommet en kritisk bog, en vurdering af qigong, på engelsk: "Qigong, Chinese Medicine or Pseudoscince?", skrevet af flere kinesiske videnskabsmænd og læger. Den behandler mange af de myter om qigongens mirakuløse muligheder, som jeg her har opregnet.

Et kapitel i bogen er en rapport af Dr. Zhang Tongling, professor i psykiatri på Pekings Medicinske Universitet. Den handler om qigongfremkaldte psykoser, som hun har specialiseret sig i og har behandlet i over tyve år. De som praktiserer qigong kan rammes af tvangsforestillinger, selvbedrag, hallucinationer og psykoser, mener dr. Zhang.

Forfatterne til bogen mener, det er svært at definere og forklare qigong, men mener at qigong fremtvinger en intensiv koncentration i et kompliceret billedsprog, som tilbydes af mestrene, qigongbøgerne eller videobånd om emnet.

Kulturbundne psykiatriske sygdomme

I Hong Kong Journal of Psychiatry skriver Dr. Huaihai Shan fra Shanghai, at mentalt afvigende adfærd forårsaget af qigong allerede blev bemærket i Kina i 50'erne, men først i 1989 blev den diagnosticeret som "kulturbunden psykisk sygdom". Et studie udført af "Shanghai Institute of Qigong Research" på 207 personer viser, at kendetegnene for qigongforstyrrelses-syndromet var:

Normal adfærd før qigongøvelserne påbegyndtes. Psykofysiologiske reaktioner opstod under og efter qigongøvelserne. Forstyrrelserne stemte ikke overens med diagnoserne for schizofrem og neuroser.

Af disse patienter havde 62% psykiske forandringer af varierende grad. Efter den kinesiske folketro kunne 62 patienter klassificeres som at have "skadelige strømme i kroppen", 10 havde ukontrollerbar adfærd, 28 havde "overmediteret", og 29 var udsat for åndebesættelse. Der var sensoriske problemer, hukommelsesproblemer, koncentrations-besværligheder, store humørsvingninger, vrangforestillinger, angst og depressioner.

Mest almindeligt forekommende var akutte psykotiske reaktioner, der lignede, schizofreni. Forvirring og usammenhængende tale hører til symptomerne, ligeså eksalteret adfærd som siden går over i depression. Så godt som alle patienter klager over oplevelsen af, at qi-energien rører sig inde i kroppen og vælder op i hovedet. Ofte opleves at denne energi sætter sig fast et sted og forårsager forvirring, hovedpine og underlige fornemmelser i underlivet. Hypokondri, fobier, tristhed, angst og uro over ikke at have kontrol over sig selv, tvangstanker og -billeder er almindelige symptomer ligesom selvmordstanker.

Andre symptomer er desorientering vedr. tid, rum og personer, høre- og synshallucinationer, forfølgelsesmani og oplevelsen af angreb fra besættende åndevæsner. Alle disse symptomer er almindeligt forekommende også i yogapsykoser.

En qigonglærer advarer

Nu vil måske mange qigongfortalere hævde, at den her information kommer fra kinesisk hold og bare er negativ propaganda og forfølgelse af det kinesiske folks ret til lidt sundhedsgymnastik. Så lad os rette blikket mod USA, til Bob Flaws, qigonglærer, akupunktør og forfatter til mange bøger om kinesisk medicin.

Bob Flaws, som har studeret kinesisk medicin siden 1980, skriver i en artikel "Qigong Disease: What it is & what to do about it", at i hans tid som assistent på Lung Hua Sygehus i Shanghai, 1982, strømmede det ind med patienter, som fik diagnosen "qigongsygen" eller "tai chi sygdom". Han mener, at mennesker burde være lidt mere forsigtige med at praktisere qigong. Hvad mange vesterlændinge ikke forstår er, at qigong ikke er et universalmiddel, men at det kan give negative helbredseffekter, hvis øvelserne gøres forkert, for meget, eller af den forkerte person.

I kinesisk medicin anses bevidstheden for at være en strålende ånd, og ånden er ikke andet end en samling qi i hjertet. Qigongøvelserne sætter energistrømmen i kroppen i gang og påvirker hele systemet. Det kan i ulykkelige tilfælde forårsage, at abnorme energistrømme sættes i omløb, eller modsat, at en tilstoppelse indtræder, hvilket giver meget ubehagelige fysiske oplevelser og sygelig psykisk tilstand.

Sygelige symptomer ud over de allerede nævnte er: energistagnation og blodpropper, emotionel instabilitet med uafbrudt gråd eller latter, hovedpine, trykken for brystet, vejrtrækningsproblemer, angst og frygt, vredesudbrud.

Den omtalte bog beskriver mange konkrete tilfælde. Selv har jeg truffet en svensk kvinde, som efter hun var begyndt på qigong pludselig så syner af store hunde og skumle væsner ved sin seng. Hun oplevede også poltergeist-fænomener, dvs det knagede og bragede i hendes lejlighed, og hun kunne mærke nærværelsen af usynlige væsner omkring sig.

Man har ment, qigongsygen var et kulturbundet syndrom. Men nu er flere og flere vesterlændinge også blevet ramt af lignende symptomer, så det kan ikke længere anses for at være kulturbundet. Hvis man i vesten ønsker at dyrke østlige metoder, må man ihvertfald sikre sig at finde den rigtige lærer og at sætte sig ind i, hvad baggrunden og målet er for de forskellige metoder.

Det dybeste sigte og mål med qigong, tai chi, falungong ligesom de fleste yogaøvelser er, at forsøge på at opnå overnaturlige kræfter og højere bevidsthed, dvs at blive "eet med altet", Tao, Brahman, Allah, Gud, eller hvad man nu vil kalde denne højere bevidsthed. Det er en lære, som er rester af et fortidigt religiøst ritual, som ingen længere har nogen dybere kendskab til. Derfor er de farlige.

Hvem der risikerer at blive syg, har ikke noget at gøre med lærerens evner eller kundskaber, men det beror udelukkende på den praktiserendes psykiske og fysiske helbredstilstand. Det er et spørgsmål om, hvorvidt personen har bevidste eller ubevidste fysiske eller psykiske sygdomme eller har en latent psykose. Hvem der har det, kan ingen bedømme på forhånd, ikke engang den dygtigste psykiater, og endnu mindre en lægmand.

Samme risiko for at blive syg forekommer ved andre metoder, der sigter på finde genveje til sundhed, lykke, harmoni, fremgang, afspænding og stress-befrielse. Disse tilstande kan ikke opnås gennem kunstige åndelige metoder, hvortil også qigong hører. Sundhed opnår man kun ved sund levevis, sund mad, sund fornuft og positive, kærlige tanker. Befrielse fra stress opnår man først, når man har en sund balance mellem arbejde og hvile.

(oversat fra svensk Ruth Olsen)
©Marja S 2003

Källor:
1. Din inre energi, (ZhixingWang om qigong) Forum 1999, ISBN 91-37-11405-0
2. Interview with Li Hongzhi i Time Magazine Asia 10 maj,1999, publicerad på Internetadress:
http://www.time.com/time/asia/asia/magazine/1999/990510/interview1.html
Artikel i Sydsvenskan: Falun Gong: Friskis & Falskis
3. Information på Internet: Kundalini Nätverk & Information i Sverige
http://www.kundalini.se
http://kundalini.se/en
Om österländska metoder, artikel av Marja S, 1996.
4. Dr. Gro Harlem Brundtland, Director-General WHO, WHO/China Mental Health Awareness Raising Event. tal i Peking 11 November 1999.
5. Qigong: Chinese Medicine or Pseudoscience? Lin Zixin (Editor), Yu Li (Sima Nan), Guo Zhengyi, Shen Zhenyu, Zhang Honglin, Zhang Tongling. Prometheus Books, Amherst, New York, 2000. ISBN 1573922323.
6. Sima Nan: Fighting qigong Pseudoscience in China
7. Culture-Bound Psychiatric Disorders Associated With qigong Practice In China, HH Shan. Hong Kong Journal of Psychiatry 2000;10(3):12-14.
8. Dr Huaihai Shan Director Department of Social and Cross Culture Psychiatry Shanghai XuHui Mental Health Center No.54, Xiqin Road Shanghai, 200233 China.
9. Den epidemiologiska metoden innebär att man kartlägger och beskriver en sjukdoms utbredning och speciella mönster i befolkningen. T.ex. om den är lika vanlig överallt eller finns det speciella hög- och lågriskområden? Nationalencyklopedin.
10. Psykofysiologisk forskning dokumenterar hur människor fungerar som enhetliga psykobiologiska system där psykiska och kroppsliga förlopp är intimt sammanvävda med varandra. Känsloupplevelser är nära förknippade med fysiologiska förändringar som i sin tur verkar tillbaka på upplevelsen. Nationalencyklopedin.
11. Läran om psykiska symtom, dvs. om avvikelser i upplevelser och beteenden. Psykopatologi omfattar såväl beskrivning av symtomen som kartläggning av deras orsaker. Nationalencyklopedin.
12. Besatthet - vidskepelse eller verklighet. Artikel av Marja S, 1999
13. Hela artikeln finns på vår engelska hemsida
14. Stroke är ett samlingsnamn för hjärninfarkt (blodpropp i hjärnan) och hjärnblödning.
15. Hong Kong Medical Journal 2001;7:315-8. Hela rapporten.
Fler artiklar